Rav

Rav finder man ikke på en stille solskinsdag, men efter en storm og helst i de kolde måneder. Rav er let og flyder ovenpå vandet. Hold øje med mågerne, for de er der hvor ravet også gemmer sig, nemlig i tang og småpinde der flyder som små øer i vandet. Mågerne er der fordi de små øer med alt godt fra havet også gemmer på smådyr som mågerne spiser.

Ravsliberen Frants Kristensen fra Sæby har været i TV Nord og giver gode råd når det handler om rav.

 

“Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis). En betingelse for, at der dannes rav, er, at harpiksen ender i havet og ligger der i mindst 30-50 millioner år. Først efter denne lange iltfrie proces med trykpåvirkninger, hvorved plantesaften forandrer sig, og olieindholdet reduceres, dannes det rigtige ægte rav. Overgangsformerne mellem harpiks og ægte rav kaldes kopal. Dette materiale er mere porøst, så man kan knække flager af med en negl. Verdens ældste rav er 235-231 millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Rav, der er fundet som opskyl på en strand, anses for at være finere end rav gravet ud af jorden. Hvis man er heldig, kan man finde fossiler af insekter i ravklumper. ” Dette citat er fra en hjemmeside om rav.


Måger finder arv!
Tryk på dette link til en DR artikel om emner.

Måger er aktive i områder hvor der, foruden tang også er rav.

 

Print Friendly, PDF & Email